Det kan være dyrt både at være husejer og bo til leje. Der er ofte uforudsete udgifter, store regninger og ting, der skal betales. Nogle af de tungere poster i et budget er typisk el, vand og varme, som også kan være en lidt uhåndgribelig ting for os, da vi ikke som sådan kan “se” hvor meget vi bruger – jo måske på vandet, men det kan være svært at vide, hvor meget det reelt koster. Der kan dog være ret mange penge at spare på årsbasis, hvis du sætter dig lidt ind i tingene. Der kræver faktisk ikke særlig meget af dig. 

Vi har samlet en række tips, du kan følge, så du kan spare på nogle af de tungere poster.

Spar penge på el, varme og vand:

Har du den billigste udbyder på markedet?

Hvis du har mulighed for det, så tjek om du har den billigste udbyder på markedet. Nogle gange har du ikke selv mulighed for at være, hvis du f.eks. bor til leje. Er du derimod ejer, kan du overveje, om der er forskellige måder, du kan spare på. Muligvis hvis du skifter udbyder, men det kan også være, du skal overgå til en anden type varme f.eks.

Sluk når du er væk

Det gælder for alt. Når du er ude af huset, så bør du slukke for dine el-apparater som eksempelvis tv. Det kan spare dig for mange penge, hvis du slukker på stikkontakten hver gang, du er ude i en længere periode. Du bør ligeledes skrue ned for varmen, hvis du er på weekend eller rejser, som også kan spare dig for en del. Hvis varmen hele tiden står og kører, er det dyrt i længden. Ligeledes bør du ikke havde åbne vinduer og døre, når du har varme på, så varmer du op for fuglene som man sagde før i tiden. 

Brug solceller

Har du en have, en altan eller et andet ude område, du gerne vil lyse op på de hyggelige sommeraftener? Overvej at skift alle dine lyskæder ud med lamper, der kører på solceller. Ligeledes, hvis du bor i hus, kan du overveje at opsætte solceller, så du på den måde kan lave din egen energi. Det kan du læse meget mere om.

Sluk for vandet når du sæber dig ind

Vi er mange der ELSKER lange, varme bade. Og det er heller ikke forbudt, men hvis du vil spare penge, så kan du med fordel slukke for vandet, når du sæber dig ind. Samtidig med det kan du måske korte bare en lille smule af dit bad af, så det bliver en anelse kortere. Det sparer du også penge på. Har du ligeledes noget vand tilovers i din drikkedunk, så brug det i stedet for at hæld det ud. Vand dine planter med det eller prop det i din kaffemaskine, så du genbruger det. Til både vandhane og bruser findes også en regulering der gør, at du ikke får ligeså meget tryk på vandet som normalt, som ligeldes kan spare dig penge. 

Få regulering på

På mange forskellige apparater, kan du få regulering på, så det automatisk slukker efter en vis tid. Det kan være smart, hvis du har tendens til at falde i søvn med lys eller tv tændt, så det ikke kører hele natten.

Brug din strøm, når den er billigst 

Hos mange udbydere kan du se, hvornår din strøm er billigst. Mange har det stående på hjemmesiden, oplyser dig via nyhedsbreve eller hvis de har en app. Der kan være stor forskel på, hvornår du f.eks. lader din smartphone op, når den er løbet tør for strøm. Hvis du tjekker lige op på det, kan du sørge for at lade dine ting op, når strømmen er billigst.