Græsarmeringssten – få en grøn indkørsel

Græsarmeringssten er en belægningssten, hvor der er hulrum i og omkring stenene, som gør det muligt for græs at gro i dem.

Stenene er optimale til steder, hvor man ønsker et grønt område, men samtidig også gerne vil have trafik, som eksempelvis i en indkørsel eller på en parkeringsplads.

Græsarmeringssten er gode til at lede vand væk, ligesom de kan være dekorative alene, såvel som sammen med andre belægningssten.

Når du lægger græsarmeringssten, er der flere ting, som du skal have styr på.

  • Hvor meget skal af belægningen skal udgøres af græs?
  • Hvilket mønster skal man vælge?
  • Hvor stor en del af området skal belægges med græsarmeringstenene?
  • Hvilken græsblanding er den optimale til græsarmeringssten?

Følgende spørgsmål besvarer vi i det følgende.

Græsareal – hvor meget skal der gås på stenene?

Græsarmeringssten lægges, så der er ca. 1 cm fra græsarealet i dem op til stenens kant. Dette gøres for at sikre, at græsset ikke bliver for slidt, når stenene udsættes for tryk fra køretøjer.

Dette betyder, at i forhold til andre flisetyper, som eksempelvis herregårdssten, så er græsarmeringssten ujævne og kan være ubehagelige at gå på i længere tid. Derfor findes der forskellige slags græsarmeringssten, med forskelligt mønster og græsareal.

Tommelfingerreglen, når det kommer til at vælge græsarmeringssten er, at des højere græsareal, des grønnere vil det komme til at se ud. Des højere græsareal, des mere ujævnt vil underlaget føles at gå på.

Når du skal vælge den rigtige slags græsarmeringssten er det derfor en opvejning af, hvor grønt du ønsker, at området skal være og hvor meget det skal betrædes.

græsarmeringsblokke

Græsarmeringsblokke

Græsarmeringsblokke har typisk et græsareal omkring 75%. Dette gør dem optimale til steder, hvor man ønsker en høj koncentration af græs. Det høje græsareal kan gøre dem lidt mindre behagelige at gå på i længere perioder. De er derfor optimale til eksempelvis parkeringspladser og køresporet i indkørsler.

græsarmeringsfliseGræsarmerings SF-flise

Det er også muligt at få græsarmeringsfliser SF-sten. Dette er oplagt, hvis græsarmeringen skal lægges sammen med SF-sten i øvrigt, da man kan få en mere ensformigt udseende indkørsel eller sti.

SF-fliser med græsarmering kan både have et græsareal på 35% og 65%. Når du skal vælge, hvilken af de to typer, du vil have er det derfor vigtigt at tage den tidligere nævnte tommelfingerregel med i dine overvejelser.

costa græsarmering

Costa græsarmering

Costa græsarmering er den type græsarmering, hvor græsarealet er mindst. Dette gør dem optimale til områder, hvor man skal gå og befinde sig meget, men samtidig ønsker et grønt underlag. Dette kunne eksempelvis være på en legeplads eller en gangsti.

Hvor stort et område skal belægges med græsarmeringssten?

Græsarmeringssten er populære i indkørsler og på parkeringspladser, da de er stabile nok til at lade biler kører forbi, samtidig med at de har et grønt og frodigt udtryk, der kan få livet tilbage i haven.

Det er vigtigt at græsarmeringssten lægges på steder, hvor der naturligt kan gro græs. Eksempelvis kan det være svært at få græs til at gro inde i en carport, hvorfor man med fordel kan vælge en anden type belægningssten.

Hvordan lægger man græsarmeringssten?

Langt hen ad vejen lægges stenene, som andre belægningssten.

Det er vigtigt at få gravet rigeligt med jord af, og få lagt et lag bundsikringssand på cirka 15 cm og et lag stabilgrus på 10-12 cm. Herover skal der være et lag afretningsgrus på ca. 3 cm.

Hvis de nederste lag er for tynde, eller laget med afretningsgrus er for tykt, så risikerer du, at der allerede efter kort tid vil være kørespor, ligesom stenene vil have en større tendens til at rykke sig i forhold til hinanden.

Stenene lægges så ligesom andre belægningssten – det kan både være manuelt eller med maskine. Stenene kan med fordel lægges med 2-3 mm fuge og forbandt.

Fuge og vækstmateriale

Modsat andre belægningssten skal der ikke kun lægges fuge mellem græsarmeringssten, da stenene også skal fyldes op med et materiale, hvori der kan vokse græs. Vækstmaterialet vil være muldjord blandet med grus i forholdet 1:1.

Når hulrummene fyldes op, så er det vigtigt, at der fyldes op til ca. 1 cm fra kanten, da græsset ellers ikke vil være beskyttet af stenene, og vil blive slidt, når der kører biler over det.

Du sikrer den rette mængde vækstmateriale ved at køre henover stenene med pladevibratoren en ekstra gang. Så sikrer du at fugen er faldet ordentlig ned omkring stenene.

Hvilken type græs skal man bruge?

Der findes forskellige græsarter og blandinger, som man kan bruge i stenene. En af de græsarter som fungerer bedst i græsarmeringssten er rødsvingel. Rødsvingel er en græstype, som vokser langsomt, kræver minimalt med vand og er relativt slidstærk. Dette er alle gode egenskaber til at vokse i en indkørsel.

Du kan med derfor med fordel vælge en græsblanding, der overvejende består af rødsvingel. Dette kunne eksempelvis være Blokhus Turf fra Hunsballe, som har et indhold af forskellige typer græssvingel og andre supplerende græstyper.

I samarbejde med